Phishing as a Service: Managed Phishing Protection | SITS
Styrk det menneskelige forsvar mod phishing.
Med Phishing as a Service bliver medarbejderne en aktiv del af jeres første forsvarslinje.
Phishing as a Service samler realistiske phishing-simuleringer, Awareness Training, ekspertanalyse af trusler og løbende forbedringer i en samlet, fully managed service.

Derfor investerer organisationer i Phishing as a Service

En enkelt phishing-mail kan føre til stjålne loginoplysninger, inficering med malware, driftsforstyrrelser eller regulatoriske konsekvenser. Tekniske sikkerhedsforanstaltninger stopper mange angreb, men avancerede phishing-kampagner når stadig frem til medarbejdernes indbakker hver dag.

SITS Phishing as a Service hjælper organisationer med at reducere den menneskelige risikofaktor i cybersikkerheden gennem et løbende program, der kombinerer phishing-simuleringer, ekspertanalyse af phishing-mails, Awareness Training og målbare forbedringer. Medarbejderne lærer at genkende og rapportere mistænkelige mails, mens sikkerhedsteamet får værdifuld indsigt i reelle trusler og adfærdsmønstre på tværs af organisationen.

Resultatet er, at mistænkelige mails bliver rapporteret oftere, trusler opdages hurtigere, færre medarbejdere falder for phishing, og niveauet for Security Awareness kan løftes og måles over tid.

Typiske udfordringer med phishing

Medarbejderne genkender ikke altid phishing-mails

Moderne phishing-angreb er ofte meget troværdige og bliver stadig sværere at gennemskue. Simuleringer i forskellige sværhedsgrader træner medarbejderne i at genkende aktuelle angrebsteknikker og handle rigtigt, når de møder dem.

Forskellen:Closing the Security Loop

Mange awareness-programmer med fokus på phishing består af enkeltstående simuleringer og periodisk træning. Det kan øge opmærksomheden, men fører ikke nødvendigvis til målbare sikkerhedsforbedringer.

SITS arbejder anderledes. Phishing as a Service kobler phishing-simuleringer, medarbejderrapportering, ekspertanalyse af trusler og Awareness Training sammen i et kontinuerligt feedback loop. Hvert element bygger videre på de andre, så organisationen kan arbejde målrettet med netop de udfordringer, der er beskrevet ovenfor.

 
 
 
 
 
1
2
3
4
5
 
Medarbejderne lærer at genkende angreb
Realistiske phishing-kampagner lærer medarbejderne at genkende mistænkelige mails.
 
Mistænkelige mails bliver aktivt rapporteret
Medarbejderne bruger rapporteringsknappen til at sende potentielle trusler direkte til Phishing SOC'en.
 
Eksperter analyserer reelle trusler
SOC'en kategoriserer og vurderer de indrapporterede mails, identificerer aktuelle angrebsmønstre og hjælper med at prioritere den videre håndtering.
 
Ny indsigt føres tilbage i træningen
Reelle angreb bruges som input til kommende simuleringer, så kampagnerne hele tiden afspejler det aktuelle trusselsbillede.
 
Organisationen får målbar indsigt
Detaljeret rapportering giver et klart billede af niveauet for Security Awareness, udviklingen i rapportering, medarbejdere der gentagne gange klikker, og grupper med forhøjet risiko. Det gør det muligt at målrette forbedringer over tid.

Resultatet er, at sikkerhedsbevidsthed, opdagelse af trusler og evnen til at reagere på dem udvikles i sammenhæng. Ved at koble phishing-simuleringer, medarbejderrapportering og ekspertanalyse fra SOC'en gør SITS medarbejdernes sikkerhedsbevidsthed til en aktiv del af organisationens cyberforsvar.

Sådan reducerer Phishing as a Service den menneskelige risikofaktor

Phishing as a Service kombinerer flere funktioner, der tilsammen reducerer den menneskelige risikofaktor, gør det lettere at opdage trusler og styrker Security Awareness over tid. De enkelte dele skaber også værdi hver for sig og kan købes separat, men effekten er størst, når de indgår i en samlet service.

01
Phish Analytics
Opdag reelle phishing-trusler hurtigere.
Phishing SOC'en analyserer rapporterede mails, klassificerer dem efter type og alvorlighedsgrad og giver hurtigt feedback til den medarbejder, der har rapporteret dem.
02
Phishing Simulation Training
Reducer risikabel adfærd gennem realistisk træning.
Månedlige phishing-kampagner tilpasses organisationens modenhedsniveau, aktuelle angrebsteknikker og branchespecifikke trusler.
03
Awareness Training
Skab en sikkerhedsbevidsthed, der holder over tid.
Målrettet træning hjælper medarbejderne med at genkende Indicators of Compromise (IoCs) og omsætte læringen til mere sikker adfærd i hverdagen.
04
Executive Training
Styrk ledelsens modstandsdygtighed over for avancerede angreb.
Ledelsen får målrettede workshops og spear-phishing-simuleringer, der tager udgangspunkt i avancerede og realistiske angrebsscenarier.
05
Quarterly Reviews
Følg udviklingen, og styrk modstandsdygtigheden løbende.
Kvartalsvis rapportering viser udviklingen, identificerer risikogrupper og giver konkrete anbefalinger til den videre indsats.
06
Active Responder (tilvalg)
Stop phishing-hændelser, før de udvikler sig.
Ved en bekræftet kompromittering kan der iværksættes handlinger som password resets, session revocation og endpoint isolation.

Hvor godt er jeres organisation rustet mod moderne phishing-angreb?

Phishing udvikler sig hele tiden. Download vores guide, “Modern Phishing Defense under NIS2”, og bliv klogere på, hvordan moderne phishing-kampagner fungerer, hvilke risici der oftest overses, og hvordan organisationer kan beskytte medarbejdere og systemer mere effektivt.

Security Awareness er ikke en engangsindsats – derfor er løbende træning vigtig

Cyberkriminelle tilpasser konstant deres metoder. Nye virkemidler, AI-genererede phishing-mails og stadig mere avancerede spear-phishing-angreb betyder, at effekten af enkeltstående træningsforløb hurtigt aftager.

Derfor bygger Phishing as a Service på regelmæssige simuleringer, løbende måling og kontinuerlig optimering. Målet er ikke kun mere viden, men en sikkerhedskultur, der forankres i organisationen og udvikler sig i takt med trusselsbilledet.

“Hver mail, der bliver rapporteret, er en mulighed for at standse et angreb tidligere i forløbet. Når træning, rapportering og analyse hænger sammen, opbygger organisationen en sikkerhedskultur, der kan følge med det aktuelle trusselsbillede.”
- Johan Stenbøg, Security Consultant SITS Cyber Defense Center

Hvorfor SITS? En helhedsorienteret, målbar og hands-on tilgang

Mange phishing-løsninger fokuserer primært på simuleringer. SITS går videre ved at samle phishing-simuleringer, medarbejderrapportering, trusselsanalyse og Awareness Training i et feedback loop. Det gør indsatsen mere sammenhængende og styrker organisationens cyberrobusthed over tid.

Typiske phishing-programmer SITS Phishing-as-a-Service
Kun simuleringer Simuleringer + dedikeret Phishing SOC
Generiske phishing-kampagnern Kampagner baseret på aktuelle trusler og reelle angreb
Medarbejderne trænes isoleret Medarbejdernes rapportering, analytikernes arbejde og træningen hænger sammen
Begrænset indsigt i rapporterede trusler Ekspertanalyse af trusler og hurtig feedback til medarbejderen
Enkeltstående træning Kontinuerligt feedback loop
Fokus på klikrater Fokus på risikoreduktion og modenhed i Security Awareness
Self-managed platform Fully managed service
Awareness-program En aktiv del af cyberforsvaret
Et klik kan skabe en risiko – eller være første skridt til at stoppe et angreb.

Lad os sammen afdække, hvor modstandsdygtig jeres organisation er over for moderne phishing-angreb, og hvordan I kan reducere den menneskelige risikofaktor på en måde, der virker over tid.

Ofte stillede spørgsmål om Phishing as a Service

Phishing as a Service er en fully managed service, der samler ekspertanalyse af phishing-mails, realistiske phishing-simuleringer og målrettet Awareness Training i ét integreret program. Formålet er at reducere den menneskelige risikofaktor og opbygge en stærk og varig sikkerhedsbevidsthed på tværs af organisationen.

En rapporteringsknap integreres direkte i medarbejdernes mailklient. Når en medarbejder modtager en mistænkelig mail, kan den med ét klik sendes direkte til Phishing SOC'en i SITS Cyber Defense Center. Sikkerhedseksperter analyserer mailen, og medarbejderen får feedback næsten i realtid. Det gør sikker adfærd til en mere naturlig del af hverdagen.

Servicen bygger på et feedback loop med tre led. Phishing-simuleringer træner medarbejderne i aktivt at bruge rapporteringsknappen. De indrapporterede mails analyseres derefter af Phishing SOC'en. Viden fra reelle trusler indarbejdes løbende i kommende simuleringer, så de følger aktuelle angrebsteknikker. Hvis en medarbejder klikker på eller interagerer med en simulering, får vedkommende med det samme målrettet Awareness Training med udgangspunkt i de konkrete Indicators of Compromise i mailen. Hver fejl bliver dermed omsat til læring. Resultatet er en sammenhængende tilgang, hvor sikkerhedsbevidsthed, opdagelse af trusler og træning løbende styrker hinanden.

Efter tre standard benchmark-kampagner er der etableret en baseline for organisationens Security Awareness-niveau. Herefter arbejder phishing-teamet i SITS Cyber Defense Center tæt sammen med jer om at udvikle målrettede kampagner, der tager højde for jeres miljø, brugergrupper, branchespecifikke risici og aktuelle trusselstendenser.

Ja. Ledere er blandt de mest attraktive mål for cyberkriminelle og kræver derfor en målrettet indsats. Executive Training omfatter skræddersyede workshops og spear-phishing-simuleringer, der er udviklet til avancerede angrebsscenarier og til at styrke evnen til at træffe sikre beslutninger på ledelsesniveau.

NIS2 stiller eksplicit krav om, at organisationer håndterer risici knyttet til menneskelig adfærd og arbejder med Security Awareness, også på ledelsesniveau. ISO 27001 stiller desuden krav om dokumenterede awareness- og træningsaktiviteter under Annex A. Det strukturerede program, benchmark-kampagnerne, træningsindsatsen og rapporteringen giver dokumentation for en løbende awareness-indsats og understøtter arbejdet med compliance i begge frameworks.

Ja. De enkelte servicekomponenter kan kombineres fleksibelt, så de matcher jeres konkrete behov. Hver del skaber værdi i sig selv, men effekten er størst, når elementerne indgår i et samlet program. Vores specialister hjælper med at finde det rette udgangspunkt ud fra jeres nuværende modenhedsniveau og prioriteter.

Servicen er udviklet til organisationer i alle størrelser, der ønsker at styrke deres modstandsdygtighed over for phishing-angreb på lang sigt. Centrale målgrupper er: • IT- og sikkerhedsledere • CISO’er og sikkerhedsteams • Teams inden for compliance og Risk Management • HR-afdelinger med ansvar for træningsprogrammer • Direktion og øvrige ledelsesteams • Organisationer, der er omfattet af NIS2, ISO 27001 eller interne krav til Security Awareness Phishing as a Service hjælper organisationer med at løfte niveauet for Security Awareness på en målbar måde og dokumentere, at de arbejder systematisk med regulatoriske krav til Security Awareness.

Vi står klar til at hjælpe dig.
Udfyld formularen, og vores eksperter vender tilbage til dig hurtigst muligt.

Du ser i øjeblikket pladsholderindhold fra HubSpot. Klik på knappen nedenfor for at få adgang til det faktiske indhold. Bemærk, at dette vil dele data med tredjepartsudbydere.

Flere oplysninger