Derfor investerer organisationer i Phishing as a Service
En enkelt phishing-mail kan føre til stjålne loginoplysninger, inficering med malware, driftsforstyrrelser eller regulatoriske konsekvenser. Tekniske sikkerhedsforanstaltninger stopper mange angreb, men avancerede phishing-kampagner når stadig frem til medarbejdernes indbakker hver dag.
SITS Phishing as a Service hjælper organisationer med at reducere den menneskelige risikofaktor i cybersikkerheden gennem et løbende program, der kombinerer phishing-simuleringer, ekspertanalyse af phishing-mails, Awareness Training og målbare forbedringer. Medarbejderne lærer at genkende og rapportere mistænkelige mails, mens sikkerhedsteamet får værdifuld indsigt i reelle trusler og adfærdsmønstre på tværs af organisationen.
Resultatet er, at mistænkelige mails bliver rapporteret oftere, trusler opdages hurtigere, færre medarbejdere falder for phishing, og niveauet for Security Awareness kan løftes og måles over tid.
Typiske udfordringer med phishing
Medarbejderne genkender ikke altid phishing-mails
Moderne phishing-angreb er ofte meget troværdige og bliver stadig sværere at gennemskue. Simuleringer i forskellige sværhedsgrader træner medarbejderne i at genkende aktuelle angrebsteknikker og handle rigtigt, når de møder dem.
Mistænkelige mails bliver ikke rapporteret
Mistænkelige mails bliver ofte ignoreret eller slettet i stedet for at blive sendt videre til sikkerhedsteamet. En integreret rapporteringsknap gør det muligt at rapportere med ét klik og gør aktiv rapportering til en naturlig del af sikkerhedskulturen.
Awareness Training bliver for generisk
Traditionelle awareness-programmer bliver ofte for teoretiske og ligger for langt fra de trusler, medarbejderne faktisk møder. Simuleringer baseret på reelle angrebsmønstre gør træningen konkret, relevant og tættere på hverdagen.
Manglende indsigt i risikoområder
Organisationer mangler ofte et klart billede af, hvilke teams eller medarbejdergrupper der er mest udsatte for phishing. Detaljeret rapportering viser risikoområder, medarbejdere der gentagne gange klikker (repeat clickers), og udviklingen i Security Awareness, så indsatsen kan målrettes dér, hvor behovet er størst.
Ledelsen er et særligt attraktivt mål
Ledere er attraktive mål for spear-phishing og CEO fraud. Målrettet træning og realistiske angrebsscenarier skærper opmærksomheden på personligt tilpassede og mere avancerede trusler.
Forskellen:Closing the Security Loop
Mange awareness-programmer med fokus på phishing består af enkeltstående simuleringer og periodisk træning. Det kan øge opmærksomheden, men fører ikke nødvendigvis til målbare sikkerhedsforbedringer.
SITS arbejder anderledes. Phishing as a Service kobler phishing-simuleringer, medarbejderrapportering, ekspertanalyse af trusler og Awareness Training sammen i et kontinuerligt feedback loop. Hvert element bygger videre på de andre, så organisationen kan arbejde målrettet med netop de udfordringer, der er beskrevet ovenfor.
Resultatet er, at sikkerhedsbevidsthed, opdagelse af trusler og evnen til at reagere på dem udvikles i sammenhæng. Ved at koble phishing-simuleringer, medarbejderrapportering og ekspertanalyse fra SOC'en gør SITS medarbejdernes sikkerhedsbevidsthed til en aktiv del af organisationens cyberforsvar.
Sådan reducerer Phishing as a Service den menneskelige risikofaktor
Phishing as a Service kombinerer flere funktioner, der tilsammen reducerer den menneskelige risikofaktor, gør det lettere at opdage trusler og styrker Security Awareness over tid. De enkelte dele skaber også værdi hver for sig og kan købes separat, men effekten er størst, når de indgår i en samlet service.
Phishing SOC'en analyserer rapporterede mails, klassificerer dem efter type og alvorlighedsgrad og giver hurtigt feedback til den medarbejder, der har rapporteret dem.
Månedlige phishing-kampagner tilpasses organisationens modenhedsniveau, aktuelle angrebsteknikker og branchespecifikke trusler.
Målrettet træning hjælper medarbejderne med at genkende Indicators of Compromise (IoCs) og omsætte læringen til mere sikker adfærd i hverdagen.
Ledelsen får målrettede workshops og spear-phishing-simuleringer, der tager udgangspunkt i avancerede og realistiske angrebsscenarier.
Kvartalsvis rapportering viser udviklingen, identificerer risikogrupper og giver konkrete anbefalinger til den videre indsats.
Ved en bekræftet kompromittering kan der iværksættes handlinger som password resets, session revocation og endpoint isolation.
Hvor godt er jeres organisation rustet mod moderne phishing-angreb?
Security Awareness er ikke en engangsindsats – derfor er løbende træning vigtig
Cyberkriminelle tilpasser konstant deres metoder. Nye virkemidler, AI-genererede phishing-mails og stadig mere avancerede spear-phishing-angreb betyder, at effekten af enkeltstående træningsforløb hurtigt aftager.
Derfor bygger Phishing as a Service på regelmæssige simuleringer, løbende måling og kontinuerlig optimering. Målet er ikke kun mere viden, men en sikkerhedskultur, der forankres i organisationen og udvikler sig i takt med trusselsbilledet.
Hvorfor SITS? En helhedsorienteret, målbar og hands-on tilgang
Mange phishing-løsninger fokuserer primært på simuleringer. SITS går videre ved at samle phishing-simuleringer, medarbejderrapportering, trusselsanalyse og Awareness Training i et feedback loop. Det gør indsatsen mere sammenhængende og styrker organisationens cyberrobusthed over tid.
| Typiske phishing-programmer | SITS Phishing-as-a-Service |
|---|---|
| Kun simuleringer | Simuleringer + dedikeret Phishing SOC |
| Generiske phishing-kampagnern | Kampagner baseret på aktuelle trusler og reelle angreb |
| Medarbejderne trænes isoleret | Medarbejdernes rapportering, analytikernes arbejde og træningen hænger sammen |
| Begrænset indsigt i rapporterede trusler | Ekspertanalyse af trusler og hurtig feedback til medarbejderen |
| Enkeltstående træning | Kontinuerligt feedback loop |
| Fokus på klikrater | Fokus på risikoreduktion og modenhed i Security Awareness |
| Self-managed platform | Fully managed service |
| Awareness-program | En aktiv del af cyberforsvaret |
Lad os sammen afdække, hvor modstandsdygtig jeres organisation er over for moderne phishing-angreb, og hvordan I kan reducere den menneskelige risikofaktor på en måde, der virker over tid.
Ofte stillede spørgsmål om Phishing as a Service
Phishing as a Service er en fully managed service, der samler ekspertanalyse af phishing-mails, realistiske phishing-simuleringer og målrettet Awareness Training i ét integreret program. Formålet er at reducere den menneskelige risikofaktor og opbygge en stærk og varig sikkerhedsbevidsthed på tværs af organisationen.
En rapporteringsknap integreres direkte i medarbejdernes mailklient. Når en medarbejder modtager en mistænkelig mail, kan den med ét klik sendes direkte til Phishing SOC'en i SITS Cyber Defense Center. Sikkerhedseksperter analyserer mailen, og medarbejderen får feedback næsten i realtid. Det gør sikker adfærd til en mere naturlig del af hverdagen.
Servicen bygger på et feedback loop med tre led. Phishing-simuleringer træner medarbejderne i aktivt at bruge rapporteringsknappen. De indrapporterede mails analyseres derefter af Phishing SOC'en. Viden fra reelle trusler indarbejdes løbende i kommende simuleringer, så de følger aktuelle angrebsteknikker. Hvis en medarbejder klikker på eller interagerer med en simulering, får vedkommende med det samme målrettet Awareness Training med udgangspunkt i de konkrete Indicators of Compromise i mailen. Hver fejl bliver dermed omsat til læring. Resultatet er en sammenhængende tilgang, hvor sikkerhedsbevidsthed, opdagelse af trusler og træning løbende styrker hinanden.
Efter tre standard benchmark-kampagner er der etableret en baseline for organisationens Security Awareness-niveau. Herefter arbejder phishing-teamet i SITS Cyber Defense Center tæt sammen med jer om at udvikle målrettede kampagner, der tager højde for jeres miljø, brugergrupper, branchespecifikke risici og aktuelle trusselstendenser.
Ja. Ledere er blandt de mest attraktive mål for cyberkriminelle og kræver derfor en målrettet indsats. Executive Training omfatter skræddersyede workshops og spear-phishing-simuleringer, der er udviklet til avancerede angrebsscenarier og til at styrke evnen til at træffe sikre beslutninger på ledelsesniveau.
NIS2 stiller eksplicit krav om, at organisationer håndterer risici knyttet til menneskelig adfærd og arbejder med Security Awareness, også på ledelsesniveau. ISO 27001 stiller desuden krav om dokumenterede awareness- og træningsaktiviteter under Annex A. Det strukturerede program, benchmark-kampagnerne, træningsindsatsen og rapporteringen giver dokumentation for en løbende awareness-indsats og understøtter arbejdet med compliance i begge frameworks.
Ja. De enkelte servicekomponenter kan kombineres fleksibelt, så de matcher jeres konkrete behov. Hver del skaber værdi i sig selv, men effekten er størst, når elementerne indgår i et samlet program. Vores specialister hjælper med at finde det rette udgangspunkt ud fra jeres nuværende modenhedsniveau og prioriteter.
Servicen er udviklet til organisationer i alle størrelser, der ønsker at styrke deres modstandsdygtighed over for phishing-angreb på lang sigt. Centrale målgrupper er: • IT- og sikkerhedsledere • CISO’er og sikkerhedsteams • Teams inden for compliance og Risk Management • HR-afdelinger med ansvar for træningsprogrammer • Direktion og øvrige ledelsesteams • Organisationer, der er omfattet af NIS2, ISO 27001 eller interne krav til Security Awareness Phishing as a Service hjælper organisationer med at løfte niveauet for Security Awareness på en målbar måde og dokumentere, at de arbejder systematisk med regulatoriske krav til Security Awareness.
Du ser i øjeblikket pladsholderindhold fra HubSpot. Klik på knappen nedenfor for at få adgang til det faktiske indhold. Bemærk, at dette vil dele data med tredjepartsudbydere.
Flere oplysninger